klatreaben.dk

De gode og de onde
Der findes mange forskellige svampe hos træer. En stor del er harmløse og nogle endda spiselige. Desværre er der også nogle, der kan skabe alvorlige problemer.

De farlige svampe underminere træet, så selvom det måske ser sundt ud, vil det uden varsel kunne vælte (også i stille vejr!) og dermed være til alvorlig fare for omgivelserne. Et sådan træ bør altid bedømmes og fældes af professionelle!

Jeg har her listet nogle af de mest alvorlige svampe. Ser du nogen af dem, bør du straks kontakte mig, eller en anden sagkyndig. Som hovedregel bør alle træer med svamp vurderes.

Svampene ses først på træer, når de har været til stede inde i træet længe og derfor vil selv små mængder, tyde på omfattende skader inde i stammen.

Alvorlige svampe .
- er træet angrebet, kan det vælte uden varsel!

Kulsvamp (Ustulina deusta)
Kulsvamp er desværre en ret almindelig svamp. Denangriber særligt bøg, men også lind, ær, platan og hestekastanje kan blive ramt. Den kommer ind via sår og ses særligt ved rødder og i bunden af stammen.
Svampen udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Kendetegn: Sort, porøs, ligner kul (deraf navnet). I foråret også hvide områder. Kan være svær at se i starten.

Kæmpe-knippeporesvamp (Meripilus giganteus)
Knippeporesvampen er en parasit, der kommer ind ved beskadigelse af rodnettet. Den ses på ældre løvtræer, og gerne bøg. Den giver råd i rødder og bunden af stammen. Ses fra juli til september. Kan give tyndbladet krone.

Kendetegn: Tungeforme, gylden- eller rødbrunt. Lys på undersiden. Samlet i taglagte knipper, i roset eller vifteform. Ses i bunden af træet og evt. på jorden et stykke derfra.

Lignende svampe:
De to følgende svampe ligner kæmpe-knippeporesvamoen, ved at de vokser i knepper og forsager hvidmuld. De adskiller sig ved at tungerne er mindre og smallere og sidder på en stok eller stilk. De er dog begge ret sjældende.

Tueporesvamp (Grifola frondosa)
Ses næsten kun ved gamle ege.

Skærmformet stilkporesvamp (Polyporus umbellatus)
Angriber eg og bøg og er spiselig.

Lakporesvamp (Ganoderma sp.)
Flere forskellige arter:
Flad lakporesvamp
Grov lakporesvamp
Kobberrød lakporesvamp
Skinnende lakporesvamp
Fælles er, at de nedbryder træet ved basisKommer ind via skader nederst i træet. Angriber bøg, eg og andre løvtræer. Skinnende lakporesvamp ses særligt på birk.

Kendetegn: Hårde og træagtige hatte. Sidder spredt. Rødbrun på oversiden og hvide på undersiden. Kan være skinnende og matte og have et lag på oversiden, der ligner kakao.

Svovlporesvamp (Laetiporus sulphureus)
Angriber særligt eg, men ses også på andre løvtræer. Svampen er aggressiv og både grene og hele træet kan knække eller vælte uden varsel.
Denne svamp er spiselig.

Kendetegn: taglagte frugtlegemer. Lysende gul/orange. Ses fra maj til september.

Tøndersvamp (Fomes fomentarius)
Tøndersvamper en parasit, dervokser på løvtræers stammer, gerne bøg og birk, både på levende og døde træer. Kommer ind via. sår, knækkede eller afskårne grene.

Kendetegn: Hovformet, op til 40 cm. Grå med furer. Sidder gerne enkelte sammen. Lys brun på undersiden.
Et træ under angreb taber en del af sin trykstyrke, hvilket kan ses ved at det synker sammen og får ”ål i sokkerne”.

Oksetunge (Fistulina hepatica)
Findes stort set kun hos eg og er rimelig sjælden. Ses oftest basalt hos gamle ege hvor den laver stribet, dyb brunfarvning, der breder sig til hele stammen. Tilstanden kaldes brown oak og gør træet værdifuldt til træskærearbejde og til bl.a. paneler. Svampen laver brunmuld, men vokser meget langsomt og vil ikke skabe nogen synderlig risiko i starten. Træet bør dog holdes under opsyn. Svampen er spiselig.

Kendetegn: Svampen ligner en tunge og er 5-20 cm. Rødbrun overflade og lys underside. Ses i juli-september.